Bliv frivillig på Watermusic

En af de allerstørste begivenheder under Europæisk Kulturhovedstad 2017 søger frivillige hjælpere. Bliv en del af fællesskabet.

De eneste krav vi har til dig er, at du er fyldt 18 år og har mod på at være en del af et motiveret frivilligteam.

Vi har brug frivillige før, under og efter showet. Der vil være frivilligopgaver i alle størrelser og afskygninger. Servicepersonale, gruppeansvarlige, hegnsvagter, billetkontrollører, hands m.m. Hvis du har kørekort til truck, lastbil eller lift, har taget livredder kursus eller er en haj til at sejle med en båd, så kan vi også bruge dig.

Frivilligvagterne er hovedsagligt i aftentimerne udenfor normal arbejdstid, men enkelte vagter kan også forekomme i dagtimere. Du skal forvente at lægge ca. 10- 12 timers arbejde. 

Se hvilke opgaver, der er som frivillig hjælper

Har du lyst til at opleve et show af denne kaliber bag kulissen? Vil du være med til at give helt op til 15.000 personer en uforglemmelig oplevelse? Har du lyst til at danne nye venskaber og være en del af et fantastisk frivilligteam?

Så modtager vi gerne en tilmelding fra dig!!

Som en tak for din frivillige indsats får du to billetter til generalprøven d. 1. september, merchandise (T-shirt, nøglesnor mv.) og mulighed for at deltage i en storslået afslutningsfest.

Tilmeld dig her*

*Det er nu muligt at eftertilmelde sig.

Frivilligkoordinator Lasse Tomes fortæller i et interview til Bo Ørris på Radio Alfa, hvad din rolle som frivillig kan være. Lyt til interviewet ved at trykke på billedet herunder.

Sidst opdateret
10-07-2017